Italien

NORDITALIEN – INTRO
Da grækerne kom til Italien (ca. 800 år f.Kr.), blev de så imponerede af vinlandet Italien – og især over de mange vindistrikter – at de bl.a. kaldte det ”Oenotria” – vinens land. Produktionen af vin i Italien går derfor meget langt tilbage. Før grækerne var etruskerne kendte for deres dygtighed udi vinproduktion, og senere var romerne med til at systematisere denne og handlen med vin.

De mange forskellige vindistrikter kan i dag hos nogle forbrugere stadig virke en smule forvirrende og en til tider lidt forvirrende lovgivning samt et hav af forskellige druesorter, er ikke med til at gøre det lettere. Men det er samtidig netop det, der gør det så spændende at udforske Italiens store ”vinskat”. Italien er så absolut et af de mest betydende vinlande i verden og byder på en diversitet (ca. 1.200 km i længde fordelt på 10 breddegrader betyder noget…) og en kvalitet (når de er bedst…), som få lande kan matche.

Norditalien er et fremragende udtryk for dette. Intet område i verden byder på en sådan forskellighed af vine. Emilia-Romagna, Friuli-Venezia Giulia, Veneto, Trentino Alto Adige, Lombardiet, Valle d’Aosta og ikke mindst Piemonte rummer alle de stilarter, man overhovedet kan drømme om!

Hvert område har sin vinhistorie, sin gastronomi, sine landskaber. Hvad mere kan man ønske sig?

PIEMONTE
Området Piemonte omkring byen Torino i Norditalien, (hvor bl.a. Fiat bilfabrikkerne ligger), er et af de mest dynamiske i Italien. Ud over det pragtfulde landskab ved foden af Alperne, byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter, fx hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC- og DOCG-vine. Næsten 40 geografiske områder producerer ligeså mange forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin uden for måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man normalt bruger til maden.

Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d’Alba – men også Langhe – skaber i dag stor respekt i vinverdenen. Piemonte DOC samler både hvide-, rosato-, røde-, mousserende og dessertvine, produceret på mange forskellige druer på et areal på ca. 3.200 ha., som dækker det meste af regionen. Som det er tilfældet i det meste af Italien, skal en Piemonte DOC-vin, hvor druesorten er nævnt (fx Piemonte-Barbera DOC), indeholde min. 85% af den pågældende drue.

LANGHE DOC
Langhe DOC/DOP dækker over hele Cuneo provinsen i det nordvestlige Italien og spænder dermed også over et bredt spektrum af vine – såvel røde som hvide. Navnet Langhe anvendes bl.a. for vine fra fx Alba, Roero, Dogliani ommunerne, men også fra distrikterne Barolo og Barbaresco, såfremt de ikke er produceret på 100% Nebbiolo, som påkrævet for netop disse vine. Hvis DOC/DOP Langhe bliver efterfulgt af en druesort på etiketten, skal druesorten udgør min. 85% af vinen.

Langhe Nebbiolo DOC blev introduceret i 1993 og omfatter skråningerne omkring Alba med områder som Barolo og Barbaresco. Loven kræver et minimum på 85% Nebbiolo, som således ofte suppleres med fx Barbera eller andre druer.

BARBERA D’ALBA DOC
Barbera d’Alba er en af de mest populære DOC’er i Piemonte, men også en af de mest udskældte, da man i denne “denominazione” kan finde vine af meget forskellig kvalitet og stil. Selve distriktet dækker området omkring byen Alba og overlapper mere kendte distrikter som Langhe, Barbaresco og Barolo. De bedste vinmarker for Barbera d’Alba indeholder mest kalk og mergel, og siges ofte at ligge nær Barolo. Vinene i Barbera d’Alba DOC skal indeholde mindst 85% af druen Barbera d’Alba, som ofte bliver suppleret med Nebbiolo. Dolcetto-druer er ikke tilladte.

Druen Barbera har unikke egenskaber, men afslører dem kun, hvis vinbonden arbejder for det – både under dyrkningen og vinificeringen. Det er en meget frodig druesort, og det er derfor nødvendigt at begrænse udbyttet med flere beskæringer i løbet af sommeren samt en skrap selektering af klaserne før og under høsten. Desuden modner Barbera-druerne ret sent og kan som regel først plukkes i oktober. Det frister nogle vinbønder til at høste for tidligt. Resultatet bliver ofte en frugtrig og let syrlig vin, som ikke viser det potentiale, som druen i virkeligheden rummer. Når det til gengæld lykkes, er Barbera-vine både aromatiske og umiddelbare, med en flot harmoni mellem fylde og frugt. En døråbner til Piemontes fantastiske verden.

BARBERA D’ASTI DOCG
Distriktet Barbera d’Asti i Piemonte ligger nord og syd for byen Asti og fik DOCG-status i 2008. I 2014 blev den tidligere subzone Nizza (omkring Nizza Monferrato) adskilt fra Barbera d’Asti og fik sin egen DOCG. Distriktet dækker et område på ca. 3.400 ha. (2019) og tæller 2 subzoner; Colli Astiani og Tinella, som kun producerer Superiore vine. Sammenlignet med Barbera d’Alba DOC, er lovgivningen omkring Barbera d’Asti DOCG mere krævende: Rosso- og Rosso Superiore-vine skal laves på min. 90% Barbera-druer fra vinmarker med en max. højde på 650 m.o.h. Rosso-vinene skal modnes i min. 4 måneder og Superiore i min. 14 måneder, hvoraf de 6 på fad. Superiore fra de to subzoner skal modnes i min. 24 måneder, hvoraf 6 mdr. på fad og 6 mdr. på flaske.

Barbera d’Asti varierer en del i landskab og jordbund med generelt mere kalkholdige lag i den nordlige del (hvilket giver vine med god farve og struktur) og sandholdigt jord mod syd (lysere og mere saftige vine). Som altid er det vigtigt med en frodig drue som Barbera at begrænse udbyttet og desuden at høste ret sent, hvis man vil prioritere koncentrationen i vinene. Barbera kræver desuden en opmærksom vinificering og meget gerne et ophold på træ, som giver vinene mere fedme og harmoni. Alt dette betyder, at der kan være store forskelle i stilen for vinene. Selv om Barbera d’Asti-vinene også har god aroma og frugt, virker de ofte kraftigere og mere strukturerede end de fleste Barbera d’Alba-vine.

BARBARESCO DOCG
Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag om efteråret. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Vine som fx Barbaresco, Barolo, Langhe, Barbera d’Alba eller Moscato d’Asti har deres inkarnerede tilhængere, selvom de høje priser for nogle af vinene sætter en vis dæmper for entusiasmen.

Området på skråningerne omkring landsbyen Barbaresco, som producerer DOCG Barbaresco (ca. 700 ha.) på ren Nebbiolo-druer, er dyrket ret intensivt, og da jordbundsforhold og eksponering varierer meget, kan der være stor forskel i stil og kvalitet for vinene fra distriktet. Rent faktisk tæller man ikke mindre end 66 “subzoner” (“menzioni geografiche aggiuntive” eller MeGAs) i DOCG’en, og blandt dem en del berømte vinmarker, som nærmest kan sammenlignes med “Cru”-marker, man kender fra Frankrig. Producenternes kunnen har selvfølgelig også meget at sige. Også for Barbaresco har en streng lovgivning omkring regulering af fx udbytte og fadlagring betydet en stor kvalitetsforbedring.

BAROLO DOCG
Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag om efteråret. De bølgende bakker med vinmarker står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet. Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Vine som fx Barbaresco, Barolo, Langhe, Barbera d’Alba eller Moscato d’Asti har deres inkarnerede tilhængere, selvom de høje priser for nogle af vinene sætter en vis dæmper for entusiasmen.

DOCG-distriktet (ca. 1.980 ha. vinmarker), hvor man producerer Barolo, har taget sit navn efter landsbyen Barolo, ca. 15 km. syd for byen Alba. Her finder man nogle af Piemontes mest berømte vinmarker og vinproducenter omkring byerne La Morra, Barolo, Monforte d’Alba, Castiglione Falletto og Serralunga d’Alba. Det bakkede distrikt med utallige slotsruiner på toppen af bjergene er en fryd for turisterne! Man tæller ikke mindre end 181 “subzoner” (“menzioni geografiche aggiuntive” eller MeGAs) i DOCG’en Barolo, blandt dem en del berømte vinmarker, som nærmest kan sammenlignes med “Cru”-marker, man kender fra Frankrig. En streng lovgivning omkring regulering af druer (100% Nebbiolo), udbytte og fadlagring har betydet en stor kvalitetsforbedring. Her finder man vine med granatrød farve og nuancer af blommer, tjære og engelsk lakrids. Et godt indhold af tannin sikrer dem som regel et langt liv.

BRACHETTO DOC
Brachetto er først og fremmest navnet på en rød italiensk druesort i Piemonte i det nordvestlige Italien. Druen dyrkes især i Alessandria, Asti og Cuneo provinserne, og kaldes også Borgogna. Navnet bruges også til de to mest kendte klassifikationer lavet på Brachetto druer, nemlig Brachetto d’Acqui (DOCG) og Piemonte Brachetto (DOC). Forfaderen for Brachetto d’Acqui, “vinum acquense”, var allerede berømt i Romertiden, og var blandt de fornemme gaver, som Cleopatra fik af Marcus Antonius og Julius Cæsar.

Piemonte Brachetto DOC (1969) producerer også tørre rødvine (min. 85% Brachetto), men mest let mousserende vine i “frizzante”-stil. De bedste Brachetto-baserede vine er dog helt klart dem, som er klassificeret Brachetto d’Acqui DOCG (1996). Uanset om de er lavet i Rosso-, let mousserende (frizzante), mousserende- (Spumante) eller Passito-stil, skal de laves på min. 100% Brachetto. Fælles for dem er, at de ofte har lav alkoholprocent (min. 5% for Rosso, 6% for Spumante og 11% for Passito) og besidder druens klassiske aromaer af røde bær, som hindbær, jordbær og tyttebær. Brachetto d’Acqui er som regel i den søde ende.

COLLI TORTONESI DOC
Colli Tortonesi DOC (indført i 1973) i Piemonte ligger øst for Alessandria i Monferrato-området, og omfatter ca. 200 ha. vinmarker, som producerer både hvid-, rosé-, rød- og mousserende vine. DOC’en tillader en del forskellige druesorter, såvel lokale som internationale. Blandt de hvide kan man nævne druerne Cortese og Favorita samt ikke mindst Timorasso (også kaldt Derthona), som på det seneste nærmest har fået kultstatus, og som indgår i subzonen Terre di Libarna (min. 60%) og i Colli Tortonesi-Timorasso DOC (min. 95%). For rødvinene er det især Barbera, Croatina, Dolcetto og Freisa, som er de mest interessante.

Hvid- og rosévinene er generelt umiddelbare, tørre og frugtrige og bør drikkes unge. Timorasso- og Cortese-vine og især Timorasso Riserva eller Cortese Riserva, som i øvrigt kræver en min. modning, kan lagres længere. Også de røde holdes i den frugtrige og umiddelbare stil. Dog kan DOC’er som fx. Barbera Riserva, Barbera fra subzonen Monleale og Croatina Riserva byde på mere komplekse vine, som kan tåle yderligere lagring (og vinde ved det!). Mange forskellige producenter, et hav af druesorter og store forskelle i dyrkningsforholdene i distriktets bakkede landskab, giver mulighed for mange interessante vine fra Colli Tortonesi.

DOLCETTO D’ALBA DOC
Distriktet Dolcetto d’Alba DOC/DOP (1974, ca. 1.359 ha. vinmarker) ligger i Piemonte og dækker et bredt område omkring byen Alba, der overlapper mere kendte distrikter som Langhe, Barbaresco og Barolo. Man dyrker druen Dolcetto på parceller, hvor Barbera og Nebbiolo har svært ved at modne, som er enten på nordvendte vinmarker eller i højder mellem 300-600 m.o.h. Dolcetto modner tidligt, men man ser en tendens i området til at høste Dolcetto senere end hidtil gjort, for at opnå den perfekte balance mellem syre/sukker i druerne. Dette giver mere aromatiske, frugtrige og harmoniske vine – uden tørhed og grønne toner.

Lovgivningen kræver 100% Dolcetto for en DOC/DOP Dolcetto d’Alba, men ingen modning i kælderen, bortset fra for såkaldte Superiore-vine, hvor et års modning er påkrævet. Dolcetto-vine bliver normalt drukket i deres ungdom, mens de stadig er saftige, sødmefulde, friske og sprøde. En bedre styring af dyrkningen, høsttidspunktet og vinifikationen har betydet, at man i dag finder mere spændende Dolcetto-vine. De må gerne serveres en smule køligere end normalt for rødvine.

MOSCATO D’ASTI DOCG
Da Carlo Gancia i 1870 introducerede Champagnemetoden i området og begyndte at lave en mousserende vin på Moscato druen, var han nok ikke klar over, at han ville blive fader til en af verdens mest berømte vine Asti Spumante. Senere oplevede man vine derfra, der var ligeså uinteressante, som deres pris var lav, men de sidste år har heldigvis budt på store kvalitetsforbedringer, som især skyldes nyt vinificeringsudstyr. Kunsten for en Asti Spumante DOCG eller Moscato d’Asti DOCG er at alliere druens sødme med en god friskhed, noget som ikke altid er umiddelbart.

I modsætning til en Champagne, som gæres af to omgange, den første på tank og den anden på flaske, bliver Moscato d’Asti gæret af én omgang på tank. Gæringen foregår på temperaturregulerede rustfrie ståltanke, hvor gærkulturen bliver tilsat og varer ca. 5 til 6 uger. Gæringen bliver ganske enkelt stoppet, når vinen når en alkoholprocent på 5-6%, og vinen er derfor mere perlende end mousserende. Derfor anvender man almindelig korkprop til Moscato d’Asti. For at bevare vinens friskhed bliver en Moscato d’Asti normalt først aftappet løbende og umiddelbart før afskibning.

ROERO DOCG
DOCG-distriktet Roero i Piemonte ligger på den nordlige bred af floden Tanaro ved Alba, og strækker sig mellem byerne Bra og Govone. Navnet stammer oprindeligt fra en magtfuld bankfamilie tilbage i Middelalderen. Distriktet fik DOC-status i 1985 og blev ophøjet til DOCG i 2004. Det omfatter i dag ca. 760 ha. (2018), og er ofte nærmest synonym med den grønne druesort Arneis, selv om distriktet også producerer rødvine på Nebbiolo.

Både Bianco, Bianco Riserva og Spumante i DOCG Roero skal indeholde min. 95% Arneis, som sammen med Cortese (Cortese di Gavi) er to ret særprægede, lokale druesorter i Piemonte. Arneis produceres ofte på nordvendte, kølige vinmarker, hvor modningen varer lidt længere og giver friske, sprøde, aromatiske og frugtrige vine, med god struktur og syre. Rosso og Rosso Riserva skal laves på min. 95% Nebbiolo og er ligeledes ret sprøde og delikate, med nuancer af skovbær og kirsebær. De er knap så strukturerede og holdbare som deres naboer Barolo og Barbaresco. Den delikate og aromatiske stil for både de hvide og de røde Roero-vine, skyldes bl.a., at området engang var dækket af hav og derfor primært byder på sand og kalk i undergrunden.

LOMBARDIET
Lombardiet ligger midt i den nordligste del af Italien, omkring byerne Milano, Pavia og Brescia. Selv om distriktet byder på stor diversitet i landskabet, er det ofte lidt glemt af turisterne i forhold til mere feterede områder som Veneto, Piemonte og Toscana. Vinmæssigt er Lombardiet nok mest kendt for sine berømte, mousserende vine i Franciacorta DOCG-klassifikationen, men distriktet er også begyndt at markere sig med lækre, moderne og efterhånden ret interessante hvid- og rødvine. 5 DOCG, 22 DOC og 15 IGP producerer i alt 1.4 million hl. vin (2015).
De vigtigste druer i området er Croatina, Pinot Nero, Chardonnay og Barbera.

CURTEFRANCA DOC
Curtefranca DOC (hvid- og rødvine, 265 ha.) ligger i Lombardiet, nordvest for byen Brescia. Området blev grundlagt i 1995 som Terre di Franciacorta DOC og omfattede dengang de vine, som ikke var mousserende. Man ændrede dog navnet til Curtefranca DOC i 2008, for netop at undgå at forveksle “stille” vine med de mousserende vine i Franciacorta DOCG. Curtefranca Bianco DOC laves på min. 50% Chardonnay og derudover på Pinot Bianco og Pinot Nero (vinificeret som hvid). Loven kræver desuden en modning i mindst 4-11 måneder, hvis vinen bærer markens navn.

Curtefranca Rosso DOC laves hovedsageligt på Cabernet Franc, Carmenère, Merlot og Pinot Nero. Også her er druesammensætningen reguleret, og modningen skal være på 8-22 måneder, hvis de bærer markens navn.

FRANCIACORTA DOCG
Franciacorta DOCG ligger i hjertet af Lombardiet, i den nordligste del af Italien, nordøst for byen Brescia. Franciacortas historie er uløseligt bundet sammen med producenten Ca’ del Bosco, som blev grundlagt i 1964 på skråningerne i Erbosco/Franciacorta, ca. 50 km. vest for Gardasøen. Distriktet fik DOC-status i 1967 og kan betegnes som et sandt eventyr, der førte til, at området blev DOCG i 1995. Dette, ikke mindst takket være Ca’ del Boscos evige stræben efter og dedikation til kvalitet. Flere andre producenter er siden kommet til og har gjort Franciacorta til Italiens førende region inden for produktion af mousserede vine.

De vigtigste druesorter i området er Chardonnay, Pinot Bianco og Pinot Nero. Skrappe produktionsforeskrifter vedrørende brugen af druer, vinificering samt modning har været med til at sikre en konstant, høj kvalitet for Franciacortas mousserende vine. Nok er Franciacorta mest kendt for mousserende vine, men der fremstilles også glimrende stille-vine, som har fået deres egen DOC Curtefranca i 2008.

SEBINO IGP
Sebino IGP er et lille produktionsområde (51 ha.) i nærheden af byen Brescia i Lombardiet, i den nordligste del af Italien. Her producerer man tørre hvid- og rødvine samt sødlige “Passito-vine”. Loven tillader flere druesorter i sammensætningen; fx Chardonnay, Friulano, Garganega, Manzoni Bianco, Müller-Thurgau, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Riesling og Trebbiano for de hvide og Barbera, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Corvina, Croatina, Marzemino, Merlot, Montepulciano, Nebbiolo, Pinot Nero og Sangiovese m. fl. for de røde.

For “Varietal-vine” (hvor en enkelt drue oplyses) skal vinen indeholde min. 85% af den pågældende drue. Der stilles ingen krav vedrørende modning, og mange Sebino-vine er derfor lavet i den umiddelbare og frugtrige stil. Nogle producenter (som f.eks. Ca’ del Bosco) giver dog deres Sebino-vine en luksusbehandling på fad og opnår således vine i særklasse.

TRENTINO – ALTO ADIGE OMRÅDET
Området Alto Adige udgør den nordligste del af distriktet Trentino-Alto Adige, i det nordøstlige Italien, hvor Dolomitterne i øst og Alperne i nord og vest giver et køligere og mere fugtigt klima. I den sydlige del af området mod Gardasøen finder man et mere klassisk, varmt italiensk klima. I den nordlige del breder vinmarkerne sig både i dalen, langs Adige floden, og på de høje, stejle skråninger langs Dolomiterne, hvor temperaturen generelt er langt køligere. Da både højden og jordbundsforholdene varierer meget i området, giver det producenterne mulighed for at anvende mange forskellige typer druer.

Alto Adige er kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico (Gewürztraminer – landsbyen Traminer ligger i distriktet). Til produktion af områdets frugtrige rødvine bruger man især Cabernet Sauvignon, Merlot, Marzemino, Teroldego og Pinot Nero. Området byder på flere DOC- og IGT-distrikter, selv om de fleste vine sælges under DOC Alto Adige. Det er stadig kooperativer, der producerer det meste af vinen i området, men i de senere år har der været tilvækst af selvstændige og mindre producenter, der i højere grad har prioriteret kvaliteten, hvilket flere af dem er blevet meget anerkendte for.

DOLOMITI / VIGNETI DELLE DOLOMITI IGT/IGP
Vigneti delle Dolomiti er en IGT, som dækker Trentino-Alto Adige og en lille del af Veneto. IGT-lovgivningen giver bl.a. mulig- hed for at bruge druer, som ikke altid tillades i DOC-vine.

Området Trentino-Alto Adige ligger i det nordøstlige Italien, hvor Dolomitterne i øst og Alperne i nord og vest giver et køligere og mere fugtigt klima. I den sydlige del af området ned mod Gardasøen finder man et mere klassisk, varmt italiensk klima. Både højden og jordbundsforholdene varierer meget i området, og det giver derfor producenterne mulighed for at anvende mange forskellige druetyper. Den nordlige del af distriktet er kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc og Traminer Aromatico (Gewürztraminer). Til produktion af rødvine dyrker man især Cabernet Sauvignon, Merlot, Marzemino, Teroldego, Lagrein og Pinot Nero.

TRENTINO DOC
Trentino DOC ligger i den sydlige del af regionen Trentino-Alto Adige i Norditalien, en region som i store træk består af to dele. Den nordlige del omkring byen Bolzano (Alto Adige/Sydtyrol), med Dolomitterne i øst og Alperne i nord og vest, er præget af et køligt og fugtigt klima. I den sydlige del omkring byen Trento finder man et mere klassisk, varmt klima, som dog stadig er præget af de nærliggende bjerge. Vinmarkerne breder sig både i dalen, langs Adige floden, og på de bløde skråninger langs Dolomitterne, hvor temperaturen generelt er lavere. Her finder man DOC’er som fx Trentino, Trento og Casteller.

Trentino DOC (1971) dækker et område på ca. 7.000 ha., som breder sig på ikke mindre end 72 kommuner omkring byen Trento, og mod syd helt ned til grænsen mod Veneto. Distriktet omfatter 5 forskellige “subzoner”, som hver har specialiseret sig i bestemte druesorter. Da både højden og jordbundsforholdene varierer en del i området, giver det producenterne mulighed for at anvende mange forskellige druesorter og producere et stort udvalg af forskellige vintyper. Til tørre hvidvine anvendes Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc og Riesling. Til dessertvine bruges druer som Moscato Giallo, Gewürztraminer, Kerner, Manzoni Bianco og Pinot Grigio. Rosé- og rødvine laves på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Merlot, Marzemino, Pinot Nero, Lagrein, Teroldego og Schiava (de 3 sidste typisk til rosé).

VALDADIGE DOC
Valdadige DOC (også kaldt Etschtaler på tysk) ligger i det nordøstlige Italien og breder sig egentligt over to forskellige vinområder: Trentino-Alto Adige mod nord (Bolzano og Trento-kommunerne) og Veneto mod syd (Brentino, Dolcè og Rivoli Veronese-kommunerne). I den nordlige del breder vinmarkerne sig i dalen langs Adige floden, og på skråningerne langs Dolomiterne, hvor temperaturen generelt er køligere. I den sydlige del af distriktet, som næsten grænser til Valpolicella Classico finder man et mere klassisk, varmt italiensk klima.

Valdadige er mest kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på først og fremmest Sauvignon, Chardonnay og Pinot Grigio, men også Pinot Bianco, Trebbiano, Garganega og Schiava (søde vine). Til produktionen af områdets frugtrige rosé og rødvine bruger man især Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Teroldego og Pinot Nero. Når en vin bærer en DOC med druesort (f.eks. Pinot Grigio Valdadige DOC), skal druesorten udgøre min. 85% af blandingen.

FRIULI-VENEZIA-GIULIA OMRÅDET

COLLIO DOC/DOP
Collio Goriziano – eller Collio, som området ofte bliver kaldt – er en DOC, der hører til Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien, nord for byen Trieste. Områdets DOC-godkendelse stammer fra 1968 og dækker et areal på ca. 1.260 ha., med smukke skråninger (“colli” på italiensk) nordvest for den historiske by Gorizia, ved grænsen til Slovenien.

De kølige vinde mellem Alperne og Adriaterhavet giver området et perfekt klima til dyrkning af især hvide druer som Friulano (der tidligere blev kaldt Tocai), Pinot Bianco, Pinot Grigio, Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Ribolla Gialla. Rødvinene bliver som regel produceret på Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pinot Nero. Hvis en enkelt druesort nævnes på etiketten, skal Collio-vinen indeholde min. 85% af den pågældende drue. Mens Collio Bianco DOC kan være en blanding af mange forskellige hvide druesorter, er Collio Rosso DOC altid sammensat af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og/eller Pinot Nero.

Både hvide (ca. 85%) og røde Collio-vine er som regel umiddelbare, frugtrige og charmerende og bør – med få undtagelser – drikkes i deres ungdom. De bedste resultater kommer fra de producenter, som forstår at begrænse udbyttet.

FRIULI ISONZO DOC
(eller Isonzo del Friuli) – er en DOC/DOP (oprettet i 1974), der hører til Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien, nordvest for byen Trieste. Distriktet på ca. 800 ha. vinmarker ligger vest og sydvest for den historiske by Gorizia, ved grænsen til Slovenien. De kølige vinde mellem Alperne og Adriaterhavet, indflydelsen fra det nærliggende hav, som bringer passende mængder regn, giver området et perfekt klima til dyrkning af især hvide druer, men også frugtrige rødvine.

De anvendte druer for hvidvinene er bl.a. Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Chardonnay, Friulano (der tidligere blev kaldt Tocai), Pinot Bianco, Riesling og Verduzzo. Rødvinene bliver som regel produceret på Franconia, Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Pinot Nero, Refosco og Pignolo. Modsat de fleste DOC-distrikter i Italien, som kan nøjes med 85% af den drusort, man skriver på etiketten, skal både hvide-, rosé-, rød- og mousserende vine i DOC/DOP Friuli Isonzo indeholde 100% af den oplyste druesort. Både hvide og røde Isonzo-vine er som regel umiddelbare, frugtrige og charmerende og bør – med få undtagelser – drikkes i deres ungdom. Som så ofte kommer de bedste resultater fra de producenter, som forstår at begrænse udbyttet.

GRAVE DEL FRIULI DOC
Friuli-Venezia Giulia området (for det mest kaldt Friuli) ligger i det nordøstlige Italien, nordvest for byen Trieste, og strækker sig langs grænsen til eks. Jugoslavien. Områdets såkaldte DOC-godkendelse stammer fra 1968 og er leverandør af både rød- og hvidvine, selvom det især er de hvide der giver de bedste overrraskelser. Områdets mest kendte vindistrikter er Grave del Friuli, Colli Orientali del Friuli og Collio Goriziano (ofte forkortet Collio).

Det er de kølige vinde mellem Alperne og Adriaterhavet som giver området sit afkølede klima som er perfekt til vindyrkning af især hvide druer som Pinot Bianco, Pinot Grigio, Friulano (som ikke må kaldes Tocai mere), Riesling, Sauvignon, Chardonnay, Traminer og Verduzzo. De røde bliver som regel produceret på Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

VENETO OMRÅDET

AMARONE DOCG
Amarone della Valpolicella DOCG (Veneto) fremstilles af druer, som typisk plukkes i oktober og tørres (appassimento) på måtter, hylder eller kasser i specialindrettede lokaler, ofte helt frem til februar eller marts. Forskellen på en Amarone og en Recioto ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Gæringen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Efter loven skal Amarone modnes i min. 2 år på træfade, som typisk er lavet af slovensk eg (eller mere sjældent kirsebærtræ) og yderligere 2 år på flaske.

De bedste Amarone-vine er ofte dem, der kommer fra Classico-området og dem, hvor man har prioriteret druen Corvina i blandingen. En Amarone vil altid være karakteriseret ved stor intensitet og fylde, dog uden at blive for tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. I duften finder man righoldige aromaer af kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder. En god Amarone fra en god årgang kan lagre meget længe, ofte 10-20 år, og evt. mere for de helt store. Amarone er velegnet til rødt kød, vildt og ost.

BARDOLINO DOC/DOP
Bardolino DOC ligger på den østlige side af Gardasøen og har fået sit navn fra den smukke by Bardolino, som ligger ved søens bred. Bardolino er nabo til Valpolicella-distriktet, som det ofte bliver sammenlignet med – og i øvrigt deler hoveddruerne med: Corvina og Rondinella (fra 35-65% af blandingen) samt Molinara (max. 20% ifølge loven). Områdets beliggenhed, ved foden af bjergene mod nord og tæt på Gardasøen, betyder kølige forhold, som sikrer druerne en lang modning. Det giver ofte friske, sprøde, aromatiske og frugtrige vine, som af og til minder en smule om Beaujolais-vine.

Storebroderen til Bardolino DOC hedder Bardolino Classico og kommer fra den oprindelige del af distriktet, som fandtes inden man i 1970- og 80erne udvidede området betragteligt mod syd, hvor jorden er rigere og giver mulighed for større udbytte. Samtidig med, at man tillod flere druesorter i Bardolino DOC og Classico, indførte man i 2001 en Bardolino Superiore DOCG, med skrappere produktionsregler. Distriktet var et af de første i Italien til at producere “unge” vine i Novello-typen og producerer også liflige rosévine, de såkaldte “Chiaretto”, som laves på de samme druesorter som de røde.

BIANCO DI CUSTOZA DOC/DOP
Bianco di Custoza DOC-distriktet (hvidvine) ligger sydøst for Gardasøen i Veneto-området, i kommunen Sommacampagna, hvor man også producerer røde Bardolino vine. Tre hvidvinsdruer er påbudte i Bianco di Custoza-DOC: Trebbiano Toscano (20-45%), Garganega (20-40%) og Trebbianello (5-30%, svarer til Tocai Friulano), men flere andre er tilladte, f.eks. Malvasia Bianca, Riesling Italico, Pinot Bianco, Chardonnay og Manzoni Bianco.

Mens “almindelige” Bianco di Custoza DOC vine skal indeholde min. 9,5% i alkohol, skal vinene være oppe på min. 11% for at kunne bære navnet Bianco di Custoza Superiore. Custoza-vine minder om Soave, med tørhed, sprødhed og mineralitet, men de er ofte lidt mere krydrede og aromatiske. Der findes også mousserende Bianco di Custoza Spumante og søde Bianco di Custoza Passito, lavet på de samme druer.

DELLE VENEZIE DOC
Delle Venezie DOC-distriktet henter ikke sit navn fra selve byen Venedig, men fra det administrative område “Tre Venezie”, som førhen samlede Venezia Euganea, Venezia Giulia og Venezia Tridentina. Områderne svarer i dag til Veneto, Friuli-Venezia Giulia og Trentino-Alto Adige. Vinene i Delle Venezie DOC kan således komme fra disse tre distrikter. Delle Venezia blev ophøjet til DOC i 2017, hvor den før var IGT/IGP (nu IGP Trevenezie)

Det er først og fremmest druen Pinot Grigio, som anvendes i området, og netop Pinot Grigio Delle Venezie DOC er i dag en af de mest populære vine fra Norditalien. Den er især værdsat for dens sprødhed og mineralitet. Andre druersorter anvendes også: Garganega (max. 2%), Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og Chardonnay (max. 3-10% for alle disse sorter), m.fl.

GARDA DOC/DOP
DOC Garda i Veneto distriktet omfatter den del af Verona og Brescia provinserne som ligger tættest ved Gardasøen, samt en del af Mantua-provincen. Vindyrkningen her går tilbage til etruskernes tid (600 f.kr.) og nyder godt af et undergrund af stenrige aflejringer og et ret mild klima. Jordbunden varierer dog en del med ler, sand, kalk og sten.

DOC Garda blev oprettet I 2005 for de vine som laves på enkelte druesorter (min. 85%): Garda Chardonnay, Garda Cortese, Garda Garganega, Garda Pinot bianco, Garda Pinot grigio, Garda Riesling, Garda Riesling italico, Garda Sauvignon, Garda Tai, Garda spumante rosé, Garda Barbera, Garda Corvina, Garda Cabernet, Garda Cabernet franc, Garda Cabernet Sauvignon, Garda Merlot, Garda Pinot nero og Garda Marzemino.

LUGANA DOC
Lugana distriktet hører hovedsageligt til Veneto-området, som ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det er ofte rødvine som Valpolicella, Bardolino, Ripasso, Amarone eller Recioto, man tænker på, når Veneto nævnes. Men området er også leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige hvidvine som fx. Soave, Bianco di Custoza og Lugana samt liflige perlende eller mousserende vine.

Lugana (DOC i 1967, ca. 1.800 ha., hvidvine) ligger syd for Gardasøen og breder sig fra byerne Peschiera mod nord til Valeggio mod syd. Distriktet grænser mod vest til Lombardiet (som en lille del af Lugana DOC faktisk hører til) og mod øst til Custoza, som ligeledes mest er kendt for sine hvidvine. Vine fra Lugana skal indeholde min. 90% Turbiana, et lokalt navn for druerne Trebbiano di Soave og Trebbiano di Lugana – to beslægtede medlemmer af Trebbiano-sorten. De fleste vine (ca. 95%) er tørre, men man producerer også mousserende og senhøstede dessertvine (Vendemmia Tardiva). Luganas umiddelbare, friske, aromatiske og sprøde hvidvine byder typisk på nuancer af hvide blomster, græs, citrusfrugter og melon.

PROSECCO DOC
Prosecco DOC dækker det meste af Veneto distriktet og bl.a. området omkring landsbyen Prosecco nær Trieste i Friuli. Det er dog nord for Treviso, omkring byerne Valdobbiadene og Conegliano, at man i grunden får de bedste mousserende vine lavet på druen Prosecco (lokalt også kaldet Glera). De bløde skråninger med en undergrund af morænejord (sten og jord fra tidligere gletsjere) og de store forskelle i dag- og nattemperaturer giver perfekte forhold til Prosecco-druen.

Prosecco giver let mousserende (frizzante) eller mousserende vine med stor umiddelbarhed, frugtrighed, aroma og bid, hvor nuancer af grønne æbler, citrus og vilde blomster dominerer.

RECIOTO DOCG
Fremstillingsmetoden for en Recioto della Valpolicella DOCG (Veneto) er i første del af processen den samme som for en Amarone (appassimento) med tørring af druerne på måtter, hylder eller kasser i specialindrettede lokaler, ofte helt frem til februar eller marts. Forskellen mellem de to vine ligger i, at Recioto ikke får lov til at gære helt ud som en Amarone, og indeholder derfor en del restsukker. Recioto er således mere sød end Amarone og har en lavere alkoholprocent. Også Recioto vine får ofte lov til at modne længe på træfade.

Recioto anvendes hovedsageligt som aperitif eller som dessertvin. Kvaliteten af en Recioto er i langt højere grad afgørende for vinbondens renommé i lokalområdet end en Amarone eller Valpolicella. De bedste Recioto-vine er ofte dem, der kommer fra Classico-området og dem, hvor man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

SOAVE DOC / SOAVE SUPERIORE DOCG
Soave-distiktet ligger omkring den historiske by Soave, ca. 20 km. øst for Verona, og er uden tvivl Veronas mest berømte område for hvidvine. De engang ligegyldige vine, man kunne købe i store flasker på alverdens supermarkeder, er i dag helt udryddet. I dag er Soave absolut værd at interessere sig for. En kraftig reduktion af høstudbyttet, bedre druekloner, nyere vinificeringsteknikker og i det hele taget ønsket om at producere kvalitetsvine, har gjort underværker!

Soave DOC laves på min. 70% Garganega, som må suppleres med Pinot Bianco, Chardonnay og Trebbiano di Soave. Til en Soave Superiore (DOCG) kræves en min. alkoholprocent på 11,5 og en lagring i nogle måneder. Begrebet Classico bruges til de vine, som kommer fra det oprindelige distrikt på skråningerne omkring Soave og Monteforte d’Alpone. Disse vine udgør ca. en femtedel af produktionen. Typiske Soave-vine er tørre, sprøde og med god struktur og mineralitet. Området producerer også mousserende Soave samt søde Recioto di Soave (DOCG).

TREVENEZIE IGT
Trevenezie IGT distriktet henter sit navn fra det administrative område “Tre Venezie”, som førhen samlede Venezia Euganea, Venezia Giulia og Venezia Tridentina. Områderne svarer i dag til Veneto, Friuli-Venezia Giulia og Trentino-Alto Adige. Vinene i Trevenezie IGT kan således komme fra disse tre distrikter. Førhen hed distriktet Delle Venezie, som siden 2017 er blevet ophøjet til DOC.

Det er først og fremmest druen Pinot Grigio, som anvendes i området, og netop Pinot Grigio Trevenezie IGT er i dag en af de mest populære vine fra Norditalien. Den er især værdsat for dens sprødhed og mineralitet. Andre druersorter anvendes også: Garganega, Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon og Chardonnay, m.fl.

TREVISO DOC
Området omkring Treviso i den østlige del af det norditalienske Veneto-distrikt (bl.a. omkring byerne Valdobbiadene og Conegliano) er mest kendt for sin produktion af frizzante eller spumante vine, både på druerne Glera (Prosecco), Moscato, men også fx Pinot Grigio.

Glera giver vine med stor umiddelbarhed og frugtrighed, hvor nuancer af grønne æbler, citrus og vilde blomster dominerer. Mens Moscato ofte giver vine med god sødme, giver Pinot Grigio ofte fuldstændig tørre og sprøde vine (ofte med en let roséfarve).

VALDOBBIADENE DOCG
Valdobbiadene DOCG ligger nord for Treviso i det norditalienske område Veneto og er et afgrænset distrikt omkring byerne Valdobbiadene og Conegliano. De bløde skråninger med en undergrund af morænejord (sten og jord fra tidligere gletsjere) og de store forskelle i dag- og nattemperaturer giver perfekte forhold til Prosecco-druen, som lokalt kaldes Glera og praktisk talt er den eneste dyrkede drue her. De særlige klimatiske forhold giver druer med stor aroma og bid, som er perfekte til “mousserende” Spumante.

Mens Prosecco DOC dækker det meste af Veneto og bl.a. området omkring landsbyen Prosecco nær Trieste i Friuli, byder DOCG-vine fra Valdobbiadene på mere karakter og fylde.

VALPOLICELLA DOC
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Ripasso’er, Amaroner og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet.

De klassiske druesorter i området er Corvina, Rondinella og Molinara, som benyttes til både almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Classico Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen.

VENEZIA DOC
DOC Venezia hører til i Veneto-regionen og er en forholdsvis ny DOC (2010), som dækker provinserne Treviso og Venedig. Distriktet udgør i alt ca. 1.280 ha. vinmarker, hovedsageligt beplantet med Chardonnay, Glera, Pinot Grigio og Verduzzo for de hvide og Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Raboso for de røde.

De store variationer i både klima- og jordbundsforhold mellem den nordvestlige del af distriktet nær Dolomiterne og den sydøstlige del nær havet, giver store forskelle i dyrkningsforhold, og derfor også mange forskellige vinstilarter. Producenten betyder selvfølgelig også en del, men man kan blive overrasket med ganske spændende hvide, rosé, røde og mousserende vine.

VENETO IGT/IGP
Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere “beskedne” DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende – alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere “moderne” krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

VERONA ELLER PROVINCIA DE VERONA ELLER VERONESE IGT
Området Veneto ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Veneto er mest berømt for distrikter eller vine som fx Soave, Bardolino, Valpolicella, Amarone eller Recioto, men også mere “beskedne” DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende – alt efter producenten!

En af disse IGT/IGP’er hedder Verona (også kaldet Provincia di Verona eller Veronese) og dækker hele Verona-provinsen. Her eksperimenterer man både med Venetos oprindelige druesorter og med mere “moderne” blandinger med druer udefra, som ikke altid er tilladte i de klassiske DOC-områder. Man kan derfor blive overrasket af ganske spændende og utraditionelle vine, både hvid-, rosé- og rødvine. Som det ofte er tilfældet i Italien, skal vine, som evt. nævner druesorten efter IGT-navnet, bestå af min. 85% af den pågældende drue.

EMILIA-ROMAGNA
Emilia-Romagna regionen strækker sig over et stort område i det nordlige Italien, fra kysten ved Adriaterhavet mod øst, og næsten til Italiens vestkyst. Regionens nordlige grænse trækkes af Po-floden og den sydlige af Appeninerne-bjergkæden. Emilia-Romagna dækker over store dele af Po-sletten og omfatter blandt andet noget af Italiens mest frugtbare landbrugsjord. Vinmarkerne findes på de bløde bakker, mens fladlandet er beplantet med andre afgrøder. Rent faktisk er området den næststørste producent af kiwifrugt uden for New Zealand.

Størrelsen (nr. 4 i Italien med ca 53.400 ha., men nr. 3 i volumen) og de store variationer i landskabet giver mange typer vine, og Emilia-Romagna byder derfor på en del ”denominazione”: 2 DOCG’er, over 20 DOC’er og 9 IGP’er. Regionen producerer en lille overvægt af hvidvine (især lavet på Trebbiano), men ellers rødvine på bl.a. Sangiovese og Lambrusco. Den sidste (fordelt på min. 8 undersorter) bruges til områdets engang meget berømte rødvin, den perlende Lambrusco, som i dag oplever et stort comeback, efterhånden som producenterne tager den mere alvorligt.

Etruskerne (700 – 450 f. Kr.) havde allerede i deres tid en livlig vinproduktion i områder som f.eks. Toscana, Marche, Umbria og Abruzzo, mens romerne senere foretrak vinene sydfra. I eksempelvis Toscana, skal vi i dag i virkeligheden takke klostrene for at genstarte vinproduktionen, da de i Middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker.

Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse fra Firenze fik vine fra området en hurtig udbredelse og anerkendelse i mange lande. Rødvine, men også den søde Vin Santo var kendt overalt.

Også i det midtitalienske område er der i de seneste årtier sket en kæmpe udvikling i vinproduktionen. Lovgivningsmæssigt er der både strammet op og åbnet op – i sidstnævnte tilfælde ved eksempelvis at give tilladelser til brug af nye druer, bl.a. i IGT/IGP-vinene, som i dag har mangfoldiggjort udbuddet af vine fra området samt medført et kvalitetsløft mange steder. De ”gamle” klassiske områder som f.eks. Brunello di Montalcino, Vino Nobile de Montepulciano, Chianti og Montepulciano d’Abruzzo har oplevet en sand renæssance og laver bedre vine end nogensinde.
”Nye” områder som f.eks. Bolgheri, Maremma og Scansano er kommet til, og i nogle tilfælde produceres her i dag vine (ofte på ”internationale druesorter”) som kvalitetsmæssigt er i den øverste internationale liga.

Såvel store vinhuse som små vinbønder har del i denne spændende udvikling, og senest finder man også her en markant tilvækst af bæredygtige, økologiske og biodynamiske produktioner, der på mange måder er med til at skabe en sund og fremtidsorienteret udvikling.

TOSCANA

BOLGHERI DOC
Kystområdet syd for Livorno i det vestlige Toscana kaldes Maremma og har i mange år produceret grøntsager og frugter. I dag har Maremma udviklet sig til et af de bedste vindistrikter i Italien. Områdets beliggenhed langs kysten giver et varmt klima, som dog bliver påvirket af kølige briser fra havet og er således perfekt til de internationale druesorter, området netop er kendt for: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah for rødvinsdruerne, og for de hvide Chardonnay, Viognier og Sauvignon Blanc – ud over den klassiske italiensk druesort Vermentino.

Jordbundsforholdene er ret unikke og består af to forskellige typer. Den første kaldes terre brune (mørk jord) og består især af sandholdig lerjord og ler (uden sten eller kalk), og den anden terre bianche (hvid jord) med ler og sand men også kalk og et stort antal småsten og sten i forskellige størrelser. Maremma Toscana-distriktet, som omfatter hele området (ca. 1.580 ha.), blev i 2011 opgraderet fra IGT til DOC (hvid-, rosé-, rød-, spumante- og dessertvin), men man finder også Bolgheri DOC (hvid-, rosé- og rødvin, ca. 900 ha.), som dækker den nordlige del af Maremma, omkring landsbyen Bolgheri. Mens den røde DOC (Rosso eller Superiore) giver mulighed for at lave vine på både blandinger og 100% Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon eller Merlot, skelner den hvide Bolgheri DOC mellem Bianco-hvidvine (blandinger) og Sauvignon-Bolgheri DOC eller Vermentino-Bolgheri DOC, hvor de pågældende druesorter skal udgøre min. 85% af blandingen.

CHIANTI DOCG
Vinen er ikke et moderne påfund i Toscana. Selvom Romerne foretrak italienske vine sydfra, havde Etruskerne (700 f.kr – 450 f.kr.) en livlig vinproduktion og vinhandel i området. Det var imidlertid klostrene, som i middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker i Toscana. Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse – med Firenze som centrum – fik vine fra området en hurtig anerkendelse. Rødvine, men også søde Vin Santo var kendte overalt. Digteren Fulvio Testi skrev i 16-hundredetallet: ‘Chianti fra Etrusken kysser dig, bider dig og får dig til at græde søde tårer’.

Chianti-distriktet oplevede en tiltrængt opstramning i lovgivningen, da det i 1984 opnåede Italiens højeste klassificering DOCG. Det har helt klart været med til at give området et kvalitetsløft og en fortjent renæssance. Samtidig har man åbnet for en begrænset brug af andre druesorter i vinene. Chianti-vine har aldrig været bedre end i dag!

COSTA TOSCANA IGT / IGP
Costa Toscana IGP er reelt den kystnære subregion i Toscana IGP appellationen. Den blev indført i 2010 for at gøre det muligt for producenterne i Toscanas kystområder at differentiere deres vine fra dem, der fremstilles længere inde i landet. De klimatiske forskelle mellem Toscanas kystområder og indre områder er mærkbar, og afspejles derfor i den lokale vinstil.Områdets beliggenhed langs kysten giver et varmt klima, som dog bliver påvirket af kølige briser fra havet og er således perfekt til de internationale druesorter, fx Cabernet Franc, Merlot og Syrah.

Jordbundsforholdene er ret unikke og består af to forskellige typer. Den første kaldes terre brune (mørk jord) og består især af sandholdig lerjord og ler (uden sten eller kalk), og den anden kaldes terre bianche (hvid jord) med ler og sand men også kalk og et stort antal småsten og sten i forskellige størrelser.

MAREMMA TOSCANA DOC
Kystområdet syd for Livorno i det vestlige Toscana kaldes Maremma og har i mange år produceret grøntsager og frugter. I dag har Maremma udviklet sig til et af de bedste vindistrikter i Italien. Områdets beliggenhed langs kysten giver et varmt klima, som dog bliver påvirket af kølige briser fra havet og er således perfekt til de internationale druesorter, området netop er kendt for: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah, men nu også Chardonnay, Viognier, Vermentino og Sauvignon Blanc.

Jordbundsforholdene er ret unikke og består af to forskellige typer. Den første kaldes terre brune (mørk jord) og består især af sandholdig lerjord og ler (uden sten eller kalk), og den anden terre bianche (hvid jord) med ler og sand men også kalk og et stort antal småsten og sten i forskellige størrelser. Maremma Toscana-distriktet blev i 2011 opgraderet fra IGT/IGP til DOC/DOP og dækker ca. 1.580 ha. (2015). Den omfatter hvide, rosé, røde, mousserende og dessertvine (Vendemmia Tardiva, Passito og Vin Santo). Ved oplysning af druesorten på etiketten, skal druen udgøre min. 85%.

MONTALCINO DOCG
Vinene fra Montalcino anses for at være nogle af Italiens allerbedste, og området var i øvrigt det første i landet, som opnåede den fornemme betegnelse DOCG i 1980. Hemmeligheden bag Brunellos særlige stil og kvalitet skal findes i den unikke druesort, Sangiovese Grosso, som er en klon af Sangiovese, der blev indført omkring 1840 i Montalcino. Netop denne klon giver mere intense, komplekse og især holdbare vine end den almindelige Sangiovese. Både jordbunden og klimaforholdene er ret forskellige fra vinmark til vinmark i dette bjergrige område, og stilen for vinene kan derfor variere en hel del. Køligere steder giver som regel mere delikate vine.

Mens Brunello di Montalcino DOCG skal modne min. 4 år (for Riserva min. 5 år), hvoraf min. 2 år på fad (for begge vine), kan såkaldte Rosso di Montalcino (DOC/DOP siden 1983) nøjes med en modning på 10 måneder. Disse laves også på Sangiovese druer, men de er som regel lettere, mere umiddelbare og hurtigere modnende end Brunello vinene. Området Montalcino leverer også en lidt mere sjælden Moscadello di Montalcino DOC-dessertvin.

MONTEPULCIANO DOCG
Et af de italienske områder, som er meget kendt verden over, er Toscana med sine smukke gamle villaer, sine grønne dale og skove – og ikke mindst sine flotte vinejendomme. Her er landskabet præget af vin og oliven, og når man bliver forkælet med god mad og vin, føler man sig virkelig midt i det italienske paradis på jorden. Vine som Chianti, Montalcino og Montepulciano kommer herfra.

Det er i den sydøstlige del af Toscana, man finder det bjergrige område Montepulciano, som i 1983 fik den første DOCG i Italien.

MORELLINO DI SCANSANO DOCG
Morellino di Scansano ligger i det sydlige Toscana, sydøst for Grosetto, omkring byen Scansano. Selv om vindyrkningen i området går langt tilbage i historien, er det først med den sidste bølge af store investeringer i slutningen af 1990’erne, man er begyndt rigtigt at høre fra området. Navnet Morellino siges at komme fra den mørke hest Morello, hvis hud minder i farven om den lokale sort af Sangiovese (piccolo) man traditionelt har dyrket i området og lokalt blev kaldt Morellino.

Selv om det er tilladt at producere en Morellino di Scansano udelukkende på Sangiovese, benytter de fleste producenter sig af druesorter som Alicante (Garnacha – som siges at være indført til området af Napoléon i 1815), Cabernet og Merlot. DOC klassifikationen Morellino di Scansano stammer fra 1978, men fra årgangen 2007 vil distriktet rykke op i eliteklassen for italienske vine, DOCG.

TOSCANA IGT / IGP
Toscana er et af de mest kendte italienske områder med sine smukke gamle villaer, sine grønne dale og skove – og ikke mindst sine flotte vinejendomme. Her er landskabet præget af vin og oliven, og når man bliver forkælet med god mad og vin, føler man sig virkelig midt i det italienske paradis på jorden. Vine som Chianti, Montalcino og Montepulciano kommer herfra.

Ud over de berømte vindistrikter DOCG og DOC finder man i området mere beskedne IGT/IGP distrikter, hvor man ofte tillader brugen af flere/andre druesorter og vinificeringsmetoder, hvilket har givet producenterne mulighed for at eksperimentere lidt mere. Dette har medført en tiltrængt fornyelse af området. IGT/IGP Toscano/Toscana dækker i princippet hele Toscana regionen og udgjorde i 2016 ca. 11.500 ha. vinmarker med produktion af Bianco (hvid), Rosato (Rosé) og Rosso (rød), men også dessertvine som Vendemmia Tardiva (senhøstede druer) samt Bianco Passito og Rosso Passito. Mange forskellige druesorter er tilladte i området, men hvis man føjer et druenavn til IGT Toscana på etiketten, skal vinen indeholde min. 85% af denne drue, en regel som i øvrigt gælder for de fleste distrikter i Italien.

MARCHE
Marche-distriktet ligger i det østlige Italien, nordøst for hovedstaden Rom, mellem byerne Pesaro, Ancona og Teramo. Området (ca. 15.970 ha.) byder på både billige og dyre vine, fordelt mellem det regionale Marche-IGT, 20 DOC´er og 5 DOCG´er, hvor ca. 55% er hvide og 45% røde. Mens det er druesortene Verdicchio og Trebbiano, som dominerer for de hvide, er Sangiovese, Montepulciano og i dag også Syrah og Merlot de druer, der anvendes til de røde.

Som flere andre vindistrikter i Italien har Marche oplevet en kæmpe udvikling inden for teknik og kvalitet, som gør, at man i dag finder flere meget spændende producenter.

ABRUZZO
Det bjergrige distrikt Abruzzo ligger på østkysten i Midtitalien – lige umiddelbart syd for Marcheområdet – på højde med Rom. Kun ca. 1/3 af den totale vinproduktion i Abruzzo er klassificeret som DOCG/DOC, og de bedste resultater kommer selvsagt fra de producenter, som ikke lader sig friste af det meget høje tilladte udbytte i området.

De hvide er typisk lavet på Trebbiano, mens de røde oftest laves på Montepulciano druen. Abruzzo rødvinenes alkoholrige og mørke karakter gjorde, at man før i tiden brugte den som “medicinvine” til at forbedre vine fra Norditalien og især Toscana. Man kan gøre virkeligt gode fund blandt Abruzzo vine, ikke mindst i DOCG/DOC-klassen, men også i IGP-vine.

TERRE DI CHIETI IGT / IGP
Det bjergrige distrikt Abruzzo – som IGP Terre di Chieti er en del af – ligger ved østkysten i Midtitalien – lige umiddelbart syd for Marche-området – på højde med Rom. Kun ca. 1/3 af den totale vinproduktion i Abruzzo er klassificeret som DOCG/DOC, men området tæller også en række IGP-distrikter,som giver en spændende diversitet i både stil og druesorter.

IGP Terre di Chieti er med sine ca. 1.800 ha. vinmarker områdets største IGP, og ligger i Chieti-provinsen, i den midterste del af Abruzzo. Her producerer man både hvid-, rosé-, rød- og passito-vine på et stort udvalg af hovedsageligt lokale, men også internationale druesorter. Blandingsforholdene er ikke regulerede, dog skal vine, som specificerer en enkel druesort, indeholde min. 85% af hoveddruen, og såkaldte “dual-varietal” vine skal indeholde 50-85% af førstnævnte druen på etiketten.