- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vallegre portvinssmagning sammen med Husum Boldklub
10. apr, 2024 @ 18:15 - 21:00
280,00DKKPortvinshuset Vallegre har gennem fire generationer været dybt engageret i portvinsproduktion. Vinmarkerne, med enkelte stokke tæt ved 100 år gamle, ligger primært dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão.
Man anvender stadigvæk de gamle Lagars, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter. Listen over
udmærkelser og medaljer er lang for dette fantastiske portvinshus.
Peter Ærensgaard fra LAGO-import vil gennem aftenen guide os gennem ikke mindre end 9 portvine der dækker hele paletten. Alt fra de kendte
Rubyer og Tawnyer, til sommerens uundværlige Rosé og de fantastiske White port. Har du ikke prøvet hvid portvin før, så har du en kærkommen lejlighed her, for at lære dem at kende.
Glæd dig til en forrygende aften i godt selskab.
Som altid sørger Brønshøj Vinhandel for attraktive særpriser, som er gældende på dagen.
Sted: Husum Boldklub, Nordrupvej 6, 2700 Brønshøj (Klubhuset).
Pris: Kr. 280,- inkl. brød fra lokale Kirstens Konditori, pølser mv. fra Den Lille
Gode Slagter samt smagfulde oste fra Ostebuen.
Tilmelding: Bindende tilmelding ved betaling via MobilePay til Iben Johnsen
20765029 eller Stage 61713753. Der er plads til 55 deltagere efter først til
mølle-princippet. Alle deltagere skal være min. 18 år.
Spørgsmål kan rettes til én af ovenstående eller Brønshøj Vinhandel.
Formål: Overskud fra arrangementet går til Husum Boldklub.
NB: Kom i god tid hvis I gerne vil sidde sammen.