Barbera

BARBERA (rød)
Italiens tredje mest populær drue efter Sangiovese og Montepulciano.
Oprindelse: Har været dyrket i Italien i mange århundreder, og er i dag især kendt i Piemonte. Bemærk, at flere andre druer i Italien bærer samme navn. Det faktum, at Barbera var modstandsdygtig overfor phylloxera har sikret dens bevarelse og udbredelse i Norditalien.

Beskrivelse: Mellemstore til store klaser, korte og kompakte. Mellemstore, æggeformede druer med fast velour og en flot, blåsort farve (findes også som hvid: Barbera Bianca). Saftig frugtkød som giver en lidt neutral saft, dog ikke uden karakter (lidt bitter).

Produktion: Trives bedst på ler- og jernholdige undergrund med god soleksponering. Ret frodig og skal derfor beskæres kort. Let modstandsdygtig overfor oïdium, klarer bedre meldug men er meget modtageligt for gråskimmel. Modner ret sent (men dog normalt før Nebbiolo i Piemonte).

Vintype: Giver en god, rubinrød farve med lilla skær, ret kraftige og harmoniske vine med afrundet tannin. Nogle Barberadruer kan være på den ret saftige side, mens andre kan have en mere markeret syre (selv om de er fuldmodne), som kan tage overhånd (især ved overproduktion). Er der balance mellem saft og syre, giver det meget harmoniske vine. I duften kan Barbera-vine afsløre nuancer af kirsebær, krydderier, figner, brombær, blommer og violer. Der findes kæmpestore forskelle mellem vine lavet på denne drue – de lette og frugtrige vine skal drikkes i deres ungdom og de kraftigste og mere kompleks fortjener lagring.
Barbera intense rubinrøde farve var årsagen til, man før i tiden uofficielt brugte druen til at forbedre farven for vine lavet på Nebbiolo (Barbaresco og Barolo).

Italien:
Meget udbredt i Italien, hvor den især findes i Piemonte, i Lombardiet og i Emilia-Romagna. Bruges alene eller blandet med Nebbiolo og Vespolina i Piemonte og med Bonarda andre steder. Den stor udbredelse af Barbera i Italien skyldes sikkert druens stor udbytte og det faktum, at den som regel giver ret umiddelbare vine.
I Piemonte betragtes den ofte som lillebroren til Nebbiolo, men nogle producenter viser, at man også kan producere store vine på Barbera. Den mest berømte Denominazione for Barbera i Piemonte er DOCG Barbera d’Asti.
Før i tiden kunne Barbera-vine føles lidt tørre og med manglende frugt – noget som i øvrigt gjorde, at mange sammenlignede den med Cabernet Sauvignon – men i dag oplever man betydelig mere harmoniske vine. Det skyldes helt klart bedre kloner, lavere udbytte, mere opmærksomhed under vinificering og ikke mindst et helt andet syn på denne druesort. I dag betragtes Barbera ikke mere som en ”fattigmandsdrue”, men som en fuldgyldigt medlem af Italiens drue-elite.

Andre lande:
Findes også i Østeuropa (Slovenien), i Sydafrika, i Australien, i Californien og Argentina. Udbredelse i lande med stærk varme skyldes druesortens evne til at give godt syreindhold under varme klimaer – og, at mange norditalienske bosættere i f.eks. Californien eller Australien, tog druesorten med.

Gastronomi: Perfekt til grønsagsretter, ikke alt for kraftige kødretter (fjerkræ, kalv, svinekød) og selvfølgeligt til pastaretter. Brug den også til hvide- eller rødskimmeloste.

(Tekst: Østjysk Vinforsyning)