Glædelig jul fra os i Brønshøj Vinhandel. Find julegaven og vinen til julebordet i butikken på Frederikssundsvej.

Glædelig julJulegaver

Forside / Sortiment / Rødvin

Alberto Ballarin - Barolo Bussia 2020 DOCG
Rødvin

Alberto Ballarin - Barolo Bussia 2020 DOCG

Varenr. RØD0329

Kan købes i butikken på Frederikssundsvej

1 flaske529,75 kr.

Vi sælger ikke via hjemmesiden. Vinen står på hylden i butikken.

Den historiske vinmark Bussia nedenfor Monforte d’Alba var sammen med Roccche di Castiglione den første mark i Barolo, som i 1961 blev klassificeret som ”Cru-vinmark”. Undergrunden består hovedsageligt af sandholdig mergel, silt og kalk, som ofte giver vine med stor finesse og god tannin. Da landskabet varierer en del på den store vinmark – som i øvrigt er delt i mange små parceller – oplever man store forskelle i stilen for Bussia-vinene.

Alberto Ballarin ejer to små parceller på Bussia (i alt 1 ha.), som ligger i 250-280 m. o. h., på to skråninger, som vender mod sydvest og sydøst. Vinstokkene er 30-40 år gamle, med en beplantningstæthed på ca. 5.000 vinstokke/ha., noget som giver få klaser pr. vinstok men til gengæld meget koncentrerede druer. Generelt oplever man på de to parceller en ganske enestående modning af druerne. Gæringen af Barolo ”Bussia” foregår på temperaturregulerede ståltanke. Efter en malolaktiske gæring lagres vinen i 26 måneder på franske barriques (225 l., 15% nye) og efter aftapning yderligere 8 måneder på flaske.

Barolo Bussia har en flot dybrød og intens farve med et let, orange skær. I både duft og smag finder man komplekse nuancer af violer, roser, solbær, mandler, krydderier og chokolade. Eftersmagen er meget lang med en rigtig god balance mellem sødme, frugt og styrke. En topvin med stor klasse. Som ung vil vinen være perfekt til okse, lam eller vildt, og med nogle år på bagen vil den være særdeles velegnet til kraftige hvid- og rødskimmeloste.

Mere rødvin

Hør først om smagninger og gode tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så lander de nye arrangementer i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev