Gamay

Især pga. sine meget kompakte klaser, er Gamay ret følsom overfor meldug, oidium, botrytis og gråskimmel, som i nogle årgange kan betyde toner af jord og skimmel i vinen. Gamay egner sig derfor perfekt i højtbeliggende områder (som Beaujolais), hvor kølige vinde giver god udluftning til klaserne.

Som man kan se, er Gamay ikke den nemmeste druesort at dyrke (dog knap så vanskelig som Pinot Noir!), men på trods af det, kan den tilpasses mange forskellige jordbunde og klimatiske forholde, dog trives den bedst i områder med mild klima, uden ekstrem varme.

VINTYPE: Gamay giver som regel farverige, aromatiske, bløde, frugtrige og umiddelbare vine, men det er vigtigt under vinificeringen at holde tendensen til syrlighed nede. Det kan man bl.a. gøre ved at bruge en ”macération carbonique” eller ”semi carbonique” (gæring i hele klaser med gæring inde i selve druen), som giver god duft, smag og farveekstrakt. Det er netop den teknik man bruger i Beaujolais-området, men også i andre distrikter.

I deres ungdom har Gamay-vine en flot, blank, rubinrød farve med lilla skær. De fleste af de almindelige Gamay-vine har kun en lille modningspotentiale og bør drikkes ung. De er sjælden modnet på træ, en proces som kan ødelægge vinens harmoni. I Beaujolais, giver vinmarkerne på de granitholdige skråninger i Cru-distrikterne vine, som ofte har mere struktur, kødfuldhed og potentiale end normalt, og kan blive mere harmoniske og fyldige ved en modning på træ, og en senere flaskemodning.

Gamay-vine byder ofte på nuancer af hyben, hindbær, jordbær og ribs, men også violer, modne kirsebær, vilde brombær, kakao, trøfler og frisk kværnet peber for de større vine. Karakteren og stilen varierer en del, alt efter hvor vinene kommer fra – det er bl.a. tilfældet for Beaujolais’ Cru-vine. Man nævner ofte karakteren af modne bananer, overmodne æbler og acetone i vine lavet på Gamay (f.eks. Beaujolais), men disse nuancer kommer ofte for vine som er blevet udsat for oxydering eller tvivlsomme gæringer.

I FRANKRIG finder man først og fremmest Gamay i Beaujolais, Bourgogne og Loire. I Beaujolais, har den nærmest monopolet for rødvinene i AOC/AOP som Beaujolais Nouveau, Beaujolais, Beaujolais-Villages og de 10 Crus fra Beaujolais: (fra nord mod syd) Juliénas, Saint-Amour, Chénas, Moulin-à-Vent, Fleurie, Chiroubles, Morgon, Régnié, Côte de Brouilly og Brouilly. De populære (eller berygtede) Nouveau- eller Primeur-vine havde i en overgang opnået så stor succes, at de var tæt på at tage livet af Beaujolais’ ry. Heldigvis har nye generationer af vinproducenter forstået siden, at kvalitet og identitet er afgørende for området, og for nogle af dem har f.eks. prioriteret overgangen til integreret landbrug eller økologi. Området oplever for tiden en spændende udvikling.

Gamay bliver også dyrket i Mâcon-området og resten af Bourgogne, hvor den ofte blandes med Pinot Noir i AOC/AOP som f.eks. Mâcon, Bourgogne Passe-tout-grains, Côteaux Bourguignons og Crémant de Bourgogne. Den tilfører mere umiddelbarhed, saft og frugt i en blanding.

I Loire-dalen finder man især Gamay i rødvine fra Anjou, Touraine, Rosé de Loire og Côteaux du Loir – alle forholdsvis kølige områder. Druesorten er også udbredt i Jura, Savoie, Languedoc og i Sydvestfrankrig (Gaillac). I flere af disse områder bruger man klassisk Macération Carbonique-gæringen, da man prioriterer aroma og frugtkarakteren, og vinene er derfor bedst i deres ungdom.

Udenfor Frankrig bliver Gamay dyrket i Schweiz (Vaud-distriktet, ofte blandet med Pinot Noir), Italien (Valle D’Aosta, Umbrien og Toscana), Kroatien, Serbien og Kosovo.

Gamay er også i begrænset omfang dukket op i kølige, oversøiske områder i Californien, Canada og New-Zealand.
(Østjysk Vinforsyning)